Nye hjertestartere i vores område
Vi er glade for at kunne meddele, at der nu er opsat en ny hjertestarter på Egernvænget, og at hjertestarteren på Rådyrvænget er blevet genopsat. Hjertestarteren på Rådyrvænget ejes af Andelsboligforeningen Skovpark II.
Det er vores mål at sikre, at hele området bliver dækket så godt som muligt, og vi arbejder løbende på at lukke de “huller” der er, i takt med at økonomien tillader det. Placeringerne er valgt i nærheden af antenneskabene, da der er adgang til strøm, hvilket sikrer, at hjertestarterne altid er klar til brug.
Vores nye hjertestartere bliver tilgængelige online, så snart TrygFonden har registreret dem, da de allerede er indmeldt i systemet.
Vi håber, at dette skaber øget tryghed for alle beboere i området. Tak for jeres støtte til foreningen – sammen gør vi en forskel!
Husk: Hjertestarteren kan redde liv.
Besøg hjertestarter.dk for at finde placeringerne og lære mere om, hvordan en hjertestarter bruges.
Del gerne opslaget, så vi kan nå ud til så mange som muligt!