For at få dine TV-kanaler frem, skal du lave en søgning på dem. Se nedenstående guides til de forskellige producenter. Bemærk dog at fremgangsmåden desværre kan svinge fra model til model hos de forskellige producenter, så det vil ikke være alle disse guides passer fuldstændigt på.
Støj på signalet?
For information om støj på TV signalet, se vores Ofte Stillede Spørgsmål, hvor vi har en sektion omhandlede det.
Det er dog fælles for alle TV, at du skal lave en digital søgning og hvis TV’et spørger om det, så skal der vælges DVB-C (kabel-tv). Netværks-ID, Frekvens, Symbolrate og Modulation som nogle modeller vil spørge efter, står herunder.
Hvis du har problemer med søgningen, prøv en anden type søgning. F.eks. hvis du har lavet en fuld søgning, så prøv en hurtig søgning og hvis TV’et spørger efter værdier, står de korrekte lige herunder i de 4 bokse.
Yderligere anbefaler vi at du kigger i dit TV’s manual, specielt hvis du har en model som ikke er dækket her på siden. Du kan naturligvis også tage kontakt til supporten på 39390270. Åbningstider kan ses i bunden af siden og under menupunktet “Kontakt”.
Netværks-ID: 5800 | Frekvens: 514000 |
Symbolrate: 6875 | Modulation: 64 |
TV Guides
Guide til LG TV
- Tryk på Opsætnings knappen på din fjernbetjening, som er afbilledet med et tandhjul.
- I menuen der kommer frem, vælges ”Alle indstillinger”, som er afbilledet med tre prikker.
- Vælg ”Kanaler” fra menuen i venstre side.
- Vælg ”Kanalindstillinger og indstillinger”.
- Vælg ”Autoindstilling”.
- Vælg ”Kabel” og tryk på ”Næste”.
- Vælg ”Andre operatører” og tryk på ”Næste”.
- Under ”Type” sikrer man sig at den står til ”Hurtig søgning”.
- I ”Frekvens (kHz)” indtaster man: 514000.
- I ”Netværks-ID” indtaster man 5800 og trykker på ”Næste”.
- Vælg ”Kun digital søgning” og tryk på ”Næste”.
- TV’et vil nu søge efter kanaler, hvilket godt kan tage op til 30 minutter. Når den melder at ” Autoindstilling blev gennemført”, så er den færdig med søgningen og du kan trykke på ”Færdig”.
Guide til Panasonic TV
- Tryk på menu knappen på din fjernbetjening, som ligger lige under Power knappen i venstre top af fjernbetjeningen.
- Vælg ”Indstilling”.
- Vælg ”DVB-C indstillingsmenu”.
- Vælg ”Autosøgning”.
- Under ”Søgning” skal du vælge Fuld, hvis den ikke allerede gør det.
- Under Netværks ID ændrer du til 5800 – Hvis du ikke kan ændre den, lader du den stå på 0.
- Vælg ”Start søg”.
- Vælg ”Start autosøgning” ved at trykke på OK knappen på din fjernbetjening.
- TV’et vil nu søge efter kanaler, hvilket godt kan tage op til 30 minutter.
Guide til Phillips TV
- Tryk på Home/Menu knappen på din fjernbetjening, som er afbilledet med et Hus eller menu-tekst, alt efter hvilken model af Phillips TV man har.
- Vælg ”Indstillinger” eller ”Opsætning”.
- Vælg ”Installer kanaler” eller ”Kanaler”.
- Vælg ”Antenne-/ kabelinstallation”.
- Vælg ”Søg efter kanaler”.
- Vælg ”Start nu”.
- Vælg ”Avanceret geninstallation”.
- Vælg ”Danmark”.
- Vælg ”Kabel (DVB-C)”.
- Vælg ”Andre”.
- Vælg ”Kun digitale kanaler”.
- Vælg ”Start” i højre hjørne og den vil nu bede om nogle tekniske detaljer.
- Ved ”Netværksfrekvens” vælger du ”Spring over”.
- Ved ”Netværks-ID” vælger du 05800 og trykker på ”Udført”.
- TV’et vil nu søge efter kanaler, hvilket godt kan tage op til 30 minutter. Når den melder at ” Kanalsøgning er udført”, så er den færdig med søgningen og du kan trykke på ”Udført”.
Guide til Samsung TV
- Tryk på Menu knappen på din fjernbetjening, den ligger ofte lige under volume/lyd knappen på Samsung fjernbetjeninger – Hvis man har et Samsung tv med den lille fjernbetjening, så vælger man hovedmenuen med knappen i midten af fjernbetjeningen og vælger ”Indstillinger” knappen i menuen, som ligger helt til venstre og som er afbilledet med et tandhjul.
- Vælg ”Udsendelse”.
- Vælg ”Automatisk søgning”.
- Vælg ”Automatisk søgning”.
- Vælg ”Start”.
- Vælg ”Kabel” under ”Antenne”.
- Vælg ”Andre” under ”Operatørvalg”.
- Vælg ”Digital” under ”Kanaltype”.
- Vælg ”Hurtig” under ”Søgetilstand”.
- Vælg “Skift indstillinger” under “Netværk”.
- Sæt Netværk til Manuel – Sæt Netværks-ID til 5800 – Sæt Frekvens til 514000 (Bemærk nogle Samsung modeller skal man rulle langt ned i listen for at finde 514000) – Sæt Modulation til 64 – Sæt Symbolfrekvens 6875 og vælg “Luk”.
- Vælg “Søg”.
- Tv’et vil nu søge efter kanaler, hvilket burde tage maksimum et par minutter. Når den melder at ”Kanalscanning udført!”, så er den færdig med søgningen og du kan trykke på ”Luk”.
- Det har før været nødvendig på nogle Samsung TV at sætte søgeland til Finland eller Sverige, det burde ikke være nødvendigt mere, så vi anbefaler at du lader den stå på Danmark, det retter også problem med TV’et går forkert i tid. Hvis den spørger om kode, er standardkoden 1234 eller 0000.
Guide til Sony TV
- Tryk på Menu/Home knappen på din fjernbetjening.
- Vælg ”Indstillinger” i menuen.
- Vælg ”Kanaler” eller ”Digital programindstilling”.
- Vælg ” Autom. programindstillingsområde”, hvis den ikke kommer frem gå til punkt 5.
- Vælg ”Kabel TV” eller ”Kabel”, alt efter model.
- Vælg ”Fuld scanning” under ”Scanningstype”.
- Hvis den spørger om ”Frekvens”, så indtastes 514000.
- Hvis den spørger om ”Netværks-id”, så indtastes 5800.
- Vælg til sidst ”Start” eller ”Søg”.
- TV’et vil nu søge efter kanaler, hvilket godt kan tage op til 30 minutter. Når den er færdig, vil den automatisk slå over på en TV kanal.