Asketræer i firkantbedene
Asketræerne i firkantbedene har desværre fået sygdommen asketoptørre, som er en svampesygdom, der slår træerne ihjel. Dermed er flere af træerne er begyndt at udgøre en risiko for nedfaldne grene. Vi har derfor besluttet at få topskåret træerne, hvor det kun er kronerne der bliver fjernet, mens selve stammerne bliver efterladt.
Ved at lade stammerne stå bevares de som levesteder i mange år, når træerne nedbrydes langsomt, hvilket vil medvirke til fremme biodiversiteten i vores grønne områder. De døende træer kan fungere som vigtige hjem for arter som ugler, flagermus og insekter, der bruger hulheder, bark og træoverflader til skjul og føde. Når stammerne nedbrydes, understøtter de desuden en række organismer, såsom svampe, bakterier og insekter. Stammerne vil sandsynligvis blive dækket med efeu og fremstå som grønne søjler indtil de er nedbrudt.
Topskæring understøtter desuden Nyborg Kommunes fremgangsmåde, bl.a. kan man på fotoet se et eksempel på topskæring af kastanjetræer ved landporten.
De efterladte stammer forhindrer ikke at der genplantes nye træer, dog vil der fremadrettet ikke blive plantet asketræer.
Træerne i firkantbedene må ikke stå for tæt, da de på sigt vil komme til at påvirke hinandens kroner, når de vokser sig store. Det har den konsekvens, at hvis et træ skal fældes, vil de øvrige træers kroner fremstå skæve. I de senere år har der været en udskiftning af træerne i nogle af firkantbedene, og desværre er disse træer blevet plantet alt for tæt. Vi er desuden blevet opmærksomme på, at for at skabe de bedste vækstbetingelser for træerne, skal underbevoksningen holdes nede, indtil træerne er vokset godt til.
Træerne vil derfor blive gravet op og genplantet med større afstand, samtidig med at underbevoksningen holdes nede. Dette vil forhåbentlig medvirke til at give nogle flottere solitære træer.
Arbejdet med at topskæring og genplantning er planlagt til at gå i gang den 9. december.