Ændring i priser på TV-pakker
– For kunder uden internet hos Skovparken
Da der er stigninger i priserne hos vores TV-leverandører på de TV-kanaler som vi har i vores TV-pakker, ser vi os desværre nødsaget til at sætte priserne op på TV-pakkerne, da foreningen ellers vil tabe penge på hver TV-pakke der bliver solgt.
Vi har dog valgt at denne stigning kun rammer de kunder, som kun har TV og ikke interne hos Antenneafdelingen Skovparken. Dette betyder, at hvis du både har internet og TV hos Skovparken, så stiger din pris ikke. Hvis man har arbejdsgiver betalt internet via foreningen, så stiger prisen på TV heller ikke.
Ny pris for TV-pakker per 1/10, hvis du IKKE har internet igennem Skovparken.
- Pakke 1: 259 kr. (stigning på 20 kr.)
- Pakke 2: 489 kr. (stigning på 40 kr.)
- Pakke 3: 699 kr. (stigning på 40 kr.)
Hvis du ikke har internet via foreningen nu, så har vi et introduktionstilbud, hvor du får de 3 første måneder til halv pris. Læs mere om vores internet produkter på https://grf-skovparken.dk/priser-og-indhold/
Hos foreningen gør vi alt vi kan, for at holde vores priser så lave som muligt, og denne ændring er kun lavet fordi det er nødvendigt. Vi har valgt at holde stigningen så lavt som muligt, så vi stadigvæk kan levere TV-pakker til en god pris.
Når du som kunde samler flere produkter hos os, giver dette nogle økonomiske fordele i forbindelse med det administrative arbejde. Derfor har vi har valgt at holde den tidligere pris for de kunder som har internet via foreningen.
Præcisering af ovenstående formulering:
TV priserne stiger på alle pakkerne, men vi har valgt at lave samlerabat, når samme husstand har TV og internet hos Skovparken. Med samlerabatten mærkes prisstigningen ikke, da den samlede pris for TV og internet med samlerabat vil være det samme som den nuværende pris.
Stigningen på den enkelte TV pakke er 6-8% og priserne bliver stadig holdt i den lave ende, sammenlignet med vores konkurrenter. Stigningen er nødvendig, da vores TV-pakke-budget har kørt med underskud hele 2023 indtil videre, og derfor har vi set os nødsaget til denne stigning.