1000 Mbit internet, prisjustering og kommende streamingmuligheder

1000 Mbit internet, prisjustering og kommende streamingmuligheder

NYT: 1000 Mbit internet til 249 kr./md.

Vi er glade for at kunne tilbyde lynhurtigt internet til alle beboere. Du kan nu få 1000 Mbit internet til 249 kr. pr. måned – perfekt til streaming, gaming, hjemmearbejde og husstande med mange brugere.

Den nye hastighed kan bestilles via:
Selvbetjeningen på https://mit.grf-skovparken.dk
eller ved at skrive til os på antenne@grf-skovparken.dk eller via vores kontaktformular

Som ekstra fordel bliver 1000 Mbit automatisk opgraderet til 1200 Mbit i 2026 – uden ekstra omkostninger.

Prisjustering af internet pr. 1. januar 2026

Foreningen har haft uændrede internetpriser siden foråret 2022. Efter ca. 3½ år ser vi os dog nødsaget til at lave en mindre prisjustering pr. 1/1 2026 på 20 kr. pr. md, så vi fortsat kan opretholde en sund økonomi og dække stigende udgifter.

Nye internetpriser pr. 1/1 2026:

Prisjustering af TV-pakker pr. 1. januar 2026

Der er prisstigninger hos både vores TV-leverandører og Copydan på de kanaler, som indgår i vores TV-pakker. For at undgå, at foreningen får underskud på hver solgt TV-pakke, er det nødvendigt at justere priserne pr. 1/1 2026.

Vi har naturligvis gjort alt for at holde stigningerne så lave som muligt, så vi fortsat kan levere TV til en god pris.

TV-prisstigninger pr. 1/1 2026:

De fulde priser kan ses på: Priser og indhold

Allente Flex – streamingtjenester på vej i 2026

første kvartal 2026 får beboerne mulighed for at få adgang til Allente Flex til en foreningsrabatpris.

Allente Flex er en TV-løsning via ren streaming, hvor du samler både TV-kanaler og streamingtjenester i ét abonnement. Grundpakken indeholder 19 TV-kanaler og Viaplay Film & Serier.

Derudover kan du frit vælge mellem en lang række populære streamingtjenester som TV 2 Play Basis, HBO Max, Prime Video, Apple TV+, Nordisk Film+ og mange flere.

Du kan skifte mellem de valgte streamingtjenester én gang om måneden uden ekstra omkostninger. Indholdet ses via Allente TV-app og streamingtjenesternes apps via Smart-TV, mobil, tablet, computer eller via Allentes nye TV-boks.

Vi informerer naturligvis, når løsningen er klar fra Allente med de præcise detaljer og priser, og hvordan du kan få adgang