06/05-2015

Status omkring stien ved Egernvænget.

Nyborg Kommune har efter juridisk gennemgang af skøde og tidligere brevveksling, erkendt at stien ved Egernvænget hører ind under øvrige fællesarealer i Skovparken og at de ikke havde ret til at fjerne eller ændre stien.

På udvalgsmøde er det derfor besluttet at Kommunen vil genetablere stien, som den var tidligere, uden omkostninger for Skovparken.

Som nogle sikkert har læst i dagspressen, har man fra journalistisk side valgt ikke at følge historien op med kontrol hos Skovparken og har derfor udlagt historien som om Kommunen på denne måde har foræret os en ny sti til ca. 500.000,00 kr.

Historien er kort den, at Kommunen indkik en aftale med Skovparken, allerede i 1993 om en genopretning af stien idet den var kørt i stykker på grund af Kommunens kørsel med tung slamsuger. I 1996 var der, trods rykkere ikke sket noget og Kommunen accepterede derfor at overtage vedligeholdelsen da vores gartner måtte opgive at køre med hans redskaber på stien.

Så at konkludere at Kommunen har foræret os en sti er nok lidt søgt! Sandheden er at kommunen har haft en meget lang kredit mht. opretning af stien, nemlig fra 1993 og til 2014 hvor man gik i gang.

Men glæd jer over stien igen er gangbar i løbet af kort tid.

PBV.

Flemming Hansen